Cannelloni med spinat & ricotta fyld

En italiensk klassiker der kan drejes i mange smagsretninger.
Kan vel betegnes som rigtig comfort food, masser af varme og gode smage.

Jeg elsker det italienske køkken og at tage få ingredienser og hive en masse smag ud af det.
I denne version har jeg taget og lave en bund af nogle svmape og lade cannelonierne stå ovenpå, så de suger en masse smag herfra.

Tomatsovs og bechamel er jo bare sindsygt gode sammen og så fyldet med ricotta og spinat, er en klassiker.

Opskriften er rigeligt til 4 voksne, 2-3 cannelloni'er per person er rigeligt.

I denne opskrift er der en del trin, så det er om at gøre det i den rigtige rækkefølge, for at optimere tiden.





4 Pers.
Tomatsovs:

2 dåser Flåede tomater á 400g

70g tomatpuré

2 spsk. balsamico eddike

1 dl. rødvin

1 løg

2 fed hvidløg

1 spsk. paprika

2 spsk. tørret oregano

salt

peber

olivenolie

Det er vigtigt at komme igang med tomatsovsen som det første da hemmeligheden bag en god tomatsovs er tiden  den får til at simre og udvinde smagen og få sødmen frem i tomaterne.

Hak løg og hvidløg fint og svits i en god slat olivenolie, når de begynder at blive klare efter et par minutter kommes tomatpuré og paprika i så det kan ristes godt af. 
Derefter kommes balsamico ved og koger ind, til eddike lugten har fortaget sig, det samme gøres med rødvinen.
Nu kommes tomaterne i sammen med oregano, lad det komme op at koge og skru så ned så det blot simrer.
Kom lidt salt og peber ved og lad det simre i 30-60 min. ved svag til middel varme.
Husk at smag tilmed salt og peber.

Imens...

Svampe:
250g portobello svampe

olivenolie

salt

peber

Rens svampene og skær dem i 5mm tynde skiver, rist dem ved høj varme i en god slat olivenolie på en pande med salt og peber, indtil de begynder at tage farve og væsken trækkes ud og forsvinder.

Tag et 20x30 cm stort ildfast fad og drys lidt olivenolie i bunden og fordel svampene som det nederste lag, så de nogenlunde dækker bunden.

Fyldt Cannelloni:
500g ricotta ost

450g hakket spinat

250g cannelloni 

400ml bechamelsauce

salt

peber

Spinaten kommes i en gryde med en lille smule vand i bunden, ca. 1 cm.
Spinat dampes under låg i ca. 3-5 min. indtil spinaten er tøet og varmet igennem.
Kom spinat i en finmasket sigte og pres så meget væde ud som muligt med en ske, lad den derefter køle lidt inden spinat kommes i et viskestykke og den sidste væde vrides ud.
Det er super vigtigt at der ikke er noget væde tilbage for så ender retten med at blive ret flydende.

Kom spinaten i en skål med ricotta osten, rør det sammen og smag til med salt og peber.
Ricotta fyldet kommes over i en sprøjte pose. Hvis du ikke har dette, en alm. frysepose benyttes og du klipper et ca. 2cm hul som massen kan komme ud af.

Fylde cannelloniserne og placer dem ovenpå svampene, sørg for de ikke rører hinanden, lad der være ca. 1 cm imellem dem.
Fyld hele det ildfaste fad og hæld tomatsovsen henover.

Til sidst fordeles bechamel saucen som øverste lag og det hele bages i 35 min. ved 180 grader varmluft

Server med en lækker grøn salat og lidt brød, der rigtigt kan suge den sidste saft og kraft aftallerkenen.

Kommentarer