Risotto med bacon og svampe

Efterår og svampesæson og tid til varme fyldige retter, elsker risotto og det samme gør resten af familien.





4 Person.
250g risotto eller grød ris

2 store skalotteløg

2 fed hvidløg

250g blandede svampe

200g røget bacon

1 stort glas tør hvidvin

1l hønsebouillon

25g smør

40g revet parmesan

salt

peber

oliven olie


Forbered alle ingredienserne på forhånd. Hak løg og hvidløg fint, svampene i mindre stykker og bacon i små tern eller strimler.

Kom lidt olivenolie i en stor sauté pande og svits bacon godt igennem, tilsæt løgene til de bliver klare uden at tage farve.
Kom risene ved og svits videre til de bliver klare, inden de brænder fast tilsættes et stort glas hvidvin og ja det kan også serveres for børn, alkoholen koges helt væk, svampene kommes ved og blandes godt.
Nu tilsættes fonden en dl. ad gangen, sørg for at risottoen aldrig er tør men lige akkurat dækket med fond.

Det tager ca. 1/2 time at koge en risotto færdig. Risene skal være med en lille smule bid. Sluk herefter for komfuret og kom smøret i og riv parmesanen i. LAD VÆRE MED AT KØBE FÆRDIGREVET PARMESAN.
Kom låg på og lad hvile i ca. 5 min.

Vend risottoen godt og smag til med salt og peber. Der er masser af salt i fonden så vent med at salte til aller sidst.

Server med friskrevet parmesan og friskkværnet peber.



Kommentarer