Grillet spidskål - majs - urter - pølser

En rigtig sommer basker fra grillen også selvom regnen siler ned.


4 pers.

4 majs kolber

1 rødt spidskål

1 håndfuld blandede friske  urter (oregano, estragon, timian)

1 citron (skallen)

8-12 grill pølser (Gøl sommergriller benyttes i opskriften)

olivenolie

salt

peber

Kål
Tag de yderste blade af spidskålet og del det i 4 kvarte, behold stokken på da den holder kålen sammen under tilberedningen.
Vend kålen i godt med olivenolie salt og lidt peber, grill kålen i 5 min på hver af de 3 sider til kålen trækker sig lidt sammen og har fået varme ind til midten.
inden servering kommes lidt olie, salt og friskrevet citronskal henover.

Majs
Majskolben renses for dens skræl og løse hår, kog den i 5 min. i letsaltet vand, kom den derefter på grillen i 5-7 min. imens den vendes ofte til den har fået en grillet overflade.
Skær majsene af kolben på langs og bland med en god klat smør, lidt salt gerne sydesalt og finthakkede urter.

Pølser
pølserne grilles som du ønsker dem, personligt kan jeg godt lide en hårdt grillet overflade med sprækket skind.
Til denne opskrift har jeg brugt en nyhed fra Gøl, sommergriller som overraskede positivt med masser af kød smag.

Selvfølgelig burde man lave dem selv, men det er de færreste der har tid til dette i en travl hverdag, så derfor er det om at finde gode færdigtlavede alternativer.

Server retten med en stærk chili mayo.

Chili Mayo
2 pasteuriserede æggeblommer

1 tsk. sennep

1 spk. riseddike

1 tsk. paprika

salt

tørret chili

pisk æggeblommer, sennep og riseddike sammen, hæld i en tynd stråle olien ved imens der piskes. Når mayoen hænger fast i piskeriset er den færdig.
Smag den til med paprika, salt og tørret chili.
En mayo kan tage temmelig meget chili, men pas på lige pludselig tager den fast.

Kommentarer