Fuldkornsboller

Lækre weekendboller, sunde og med god smag.


 
12 stk. ca.
700 ml. vand
25g gær
20g salt
250g fuldkornshvedemel
250g speltmel
400g hvedemel.

Durummel til at rulle dejen i
blå sesam eller anden drys
1 æg til pensling.

Kom vand, gær, salt, fuldkornsmel, speltmel og hvedemel i en røreskål og kør i ca. 15 min. på en røremaskine, eller ælt dejen så godt som du kan i hænderne.
Stil dejen til side, dæk den med et viskestykke eller lign og lad stå i 1,5-2 timer eller til den har nået dobbelt størrelse.

Dæk bordet med en god portion durrummel og hæld dejen ud af skålen. Durummel har en evne til ikke at gøre brødet tørt, men gør det nemmere at arbejde med den hævede dej.
Rul dejen til en ca. 1 meter lang pølse og skær dejen ud i ca. 12 lige store boller.
Anbring på en bageplade med god plads imellem, pensl med æg og drys med blå birkes eller anden drys (hvid sesam, majsdrys, solsikkefrø) kan også bruges.

Bag brødet ved 230 grader varmluft i 18 min. eller til skorpen er gylden og hård. Der er stor forskel på hvordan ens ovn arter sig, så derfor stol aldrig 100% på de tider der står i en opskrift, medmindre man kender sin ovn.

Tip!!! frys bollerne ned så snart de er afkølet og du har lækert morgenbrød resten af ugen.
 

Kommentarer