Pesto Pasta med stegt kyllingebryst

En af de nemme og lækre hverdagsretter der giver god smag med en meget lille indsats.
Jeg har så drejet den og lavet en version helt fra bunden. Men stadig relativt hurtig at lave.


4 pers.

Pasta parpadelle.
300g tippo 00 hvedemel

100g durummel

4 æg

2 spk. Vand

1tsk. Fint salt

Kom melet ud på bordet eller i en stor skål sammen med salt og bland godt sammen. Lav en stor fordybning i midten og slå æggene ud i fordybningen sammen med vandet. 
Vigtigt det ikke løber ud over kanterne.
Tag nu en finger eller gaffel og pisk æggemassen sammen med melet så du langsomt får en fast dej. Når du ikke kan piske mere ælter og foldes dejen til alt melet er absorberet og dejen er glat.
Tager ca. 10 min.
Kom den faste pastadej i en frysepose, luk den og lad hvile i 30 min.

Efter hviletiden kommes et tyndt lag mel på bordet. Dejen deles i to og med en kage rulle, rulles dejen til den er 1 mm tyk ca og næsten gennemsigtig.
I processen tilsættes hele tiden lidt mel sådan at den ikke sætter sig fast på bordet og samtidig vendes den ofte.
Fold dejen så den er nemmere at skære, igen må den ikke være fugtig sådan at den klistrer sammen.
Skær enderne af og skær pastaen i 3 cm brede stykker. Vend den i lidt mel og løft op så stykkerne separeres. Kog straks 3-5 min i let saltet vand.

Pesto

1 bundt rucola

1 bundt basilikum

1/2 dl rapsolie

1/2 dl solsikkefrø

2 spk. Revet parmesan

1 tsk. Havsalt

Alle ingredienserne kommes i en blender eller hurtighakker og køres til en jævn konsistens. Ret konsistensen til med olie hvis for tyk og rucola eller basilikum hvis for tynd.
Smag til med salt.
Kan holde sig på køl i et par dage

Tip! Alle slags krydderurter kan bruges, prøv lidt forskelligt alt efter smag.

Stegt Kyllingebryst.

4 kyllingebryster

Salt

Peber

Olivenolie.

Forvarm en ovn på 180 grader.
Puds kyllingebrysterne af krydre med olie salt og peber.
Brun dem af på begge sider på en stegepande og steg dem færdige i ovnen i 15 min. Brug enten en pande der kan gå i ovnen eller et ildfast fad.


Pesto pasta

1 portion pasta

1 portion pesto

4 stegte kyllingebryst 

1 løg

3 fed hvidløg

10 cocktail tomater

2 bøffelmozzarella

Salt 

Peber

Olivenolie

Svits løg og hvidløg i en sauterpande. Tilsæt tomaterne i et par min. Skru ned for varmen til lav varme og kom pastaen ved. Vend forsigtigt pestoen i. Ikke sikkert du behøver det hele.
Riv mozzarellaen henover, skær kyllingen i tynde skiver og server. 
Pynt evt. Af med frisk basilikum og friskkværnet peber.

Velbekomme

Kommentarer