Fyldte peberfrugter med Tzatziki

Lækker græsk inspireret ret der er en all-in-one, der giver en helt fantastisk smag der bringer en tilbage til de græske øer og bringer minder frem fra ferierne.
Da vi kigger rigtig meget på kalorier for tiden, er denne opskrift en rigtig god slanke opskrift hvor der er masser af energi og lav fedtprocent. Tzatzikien og brødet er med til at gøre retten lettere.
Er man ikke så kalorie forskrækket, kunne man evt. komme en god portion feta i.




































4 Pers.

8 Rød peberfrugt

500g hakket oksekød

4 fed hvidløg

1 stort løg

1 dl. basmatiris

100g soltørrede tomater i olie

70g tomatpuré

1 æg
 
1 spk. hvedemel

1 spk. tørret oregano

2 tsk. røget paprika

salt

peber

olivenolie


Snit løg og hvidløg fint kom i en stor skål sammen med oksekød, tomatpuré, paprika, oregano, mel, æg og en god portion salt og peber.
Rør det godt sammen så du får en dejlig lind fars.
Kog risene med 1,5 dl. vand til de er møre og vend dem forsigtigt i farsen sammen med grofthakket soltørrede tomater.


Skær top og bund af peberfrugten så den ikke vælter. Skær kun så lidt af bunden at du ikke laver hul.
Skær de overskydende rester af peberfrugt i fine små stykker og vend i farsen.

Pensl peberfrugterne på yder og inderside med olivenolie, drys lidt salt på indersiden.

Fyld dem op med farsen, pensl toppen med olivenolie og bag i en forvarmet ovn på 200 grader i 45 min.

Server med en lækker tzatziki og noget lækkert brød. Evt. Naan Brød

Kommentarer