Indisk fiskefad med grøntsager og linser

Lækkert indisk inspireret  fiskefad der er nemt og hurtigt at lave, tager under 30 min. fuld af smag og perfekt til at introducere børn for fisk.


4 Pers.
800g fisk (torsk, kuller, lys/mørk sej)
2 løg
4 fed hvidløg
1 chili
150g spinat
2 peberfrugter
4 gulerødder
1 portion krydderiblanding (alternativt kan Garam Masala benyttes)
1/4 l madlavningsflde 18%
Olivenolie
Salt
4 dl. Røde linser


Krydderiblanding
1 tsk. korrianderfrø
1 tsk.spidskommen
1 tsk. sennepspulver
1 tsk. paprika
1 tsk. ingefærpulver
1/2 tsk. cayenne peber
1 tsk. salt

kom det hele i en morter og stød det til pulver, smag krydderiblandingen til så du får smagen som du selv ønsker. Den må gerne være lidt spicy.


Tænd ovnen på 180 grader og find et ildfast fad frem, gerne bradepande. Skær løget i både, hvidløg og chili i små stykker. peberfrugter deles i 8 stykker hver, gulerødder skrælles, snittes på langs 2 gange og halveres igen.
kog linserne i 4 dl. vand med 1 tsk. salt i 15-20 min.
kom en god slat olivenolie i bradepanden kom løg, hvidløg, chili, gulerødder og peberfrugt drys med lidt salt og lad stå i ovnen i 8 min.
Imens skyles spinaten og fisken deles i 8 mindre filetter. Alle filletter dækkes med krydderiblandingen på kødsiden.
Efter grøntsagerne har været i ovnen i 8 min. gøres der plads i midten af bradepanden og filletterne kommes ved i endnu 10 min. hvorefter spinat  fordeles rundt om fisken og fløden hældes over.
Det hele står i endnu 5-8 min. i ovnen. Tag det ud og bland grøntsager og linser godt  sammen, smag til med salt og peber.

En lækker hverdagsret familien vil elske, som ikke mindst er ret sund.



Kommentarer