F Høj, Smørrebrød og kager i Aarhus Midtby



Aarhus har fået en smørrebrøds restaurant/takeaway, bag står Wassim Hallal som også har gourmet restauranten Frederikshøj og for nyligt har forladt Molskroen.
De kalder det frederikshøj's lillebror, så derfor er forventningerne i byen skyhøje til at Wasim kan hæve smørrebrød op på helt nye niveauer.

I forbindelse med åbningsugen, ville vi have haft lidt smørrebrød med hjem men blev mødt af et udsolgt skilt på alt smørrebrød, så denne dag måtte vi nøjes med et stykke kage og til 65 kr. for et alm. stykke kage forventede jeg nærmest bladguld.
Kagerne er gode men der skal godt nok meget til at de er 65 kr. værd for et lille stykke.

Men denne gang var vi heldige at få bord lige omkring frokost tid og i det lille bitte restaurant lokale med plads til kun 16 pers. er der rift om pladserne og man sidder tæt, hvilket nu også er meget hyggeligt.
Vi bestilte hver 2 stykker, henholdsvis hønsesalat, æg & rejer samt oksesteg med surt og sprødt.

Maden kom inden for 5 min. så det passer jo rigtig fint med at man kan nå det i ens frokostpause og det hele så veltilberedt ud og med gode anderledes finesser, dog opdagede den opmærksomme tjener at der var glemt sprøde løg til min oksesteg.
Hønsesalaten med sprødt kyllingeskind smagte som en kyllingesalat skal og desværre fandt min kone brusk i sin, hvilket hun kommenterede overfor tjeneren der svarede med at "ja, det er jo hvad der kan ske når man selv plukker sine kyllinger og at det var meget normalt".
Selvfølgelig kan sådan noget ske og er ikke verdens undergang, men sådan svarer man ikke en kunde når man har lavet en fejl. Hvilket vi også har fået en skriftlig undskyldning for efterfølgende fra F Hoj's stab.
Æg og rejer lignede og smagte som æg og rejer, ikke noget fancy og oksestegen var veltilberedt med hjemmelavet pickles og ristede løg.
Et godt frokostmåltid der fortolker det klassiske smørrebrød på en rigtig god måde. Jeg vil ikke kalde det innovativt og ekstraordinært, for det synes jeg egentlig ikke det er og at kalde det Frederikshøj's lillebror er i min optik ret misvisende da de to steder ikke kan sammenlignes da der er tale om to helt forskellige køkkentyper.
Priserne for smørrebrød er der ikke noget at sige til og drikkesvare tilbudet med vand, øl, saft og vin er beskedent men passende til konceptet og priserne er iorden.
En frokost kommer til at ligge mellem 200-250 pr. person med 2-3 stykker smørrebrød og en øl eller et glas vin.

Havde man kaldt stedet alt andet end frederikshøj's lillebror havde denne anmeldelse nok været mere positiv men med navnet følger også nogle forventninger som jeg ikke synes stedet lever op til. Når man kigger på smørrebrøds restauranter tænker jeg altid på Aamanns som er forgangs mand for moderne og innovativ smørrebrød og der er F Høj ikke endnu desværre.

Kommentarer