Braiseret andelår VS Thai Wok

Stod med nogle lækre andelår og vidste ikke helt hvad jeg ville med dem og det endte så i denne wok ret kombineret med det møre braiserede andekød, en lidt alternativ måde at lave wok på men resultatet var helt aldeles lækker, stærkt og sødt på samme tid.





4 Pers.

Braiseret andelår.
4 stk. andelår
1 porre
2 gulerødder
1 løg
4 fed hvidløg
1/2 dl. portvin
20 peberkorn
3 kviste timian
6-10 salvieblade
Olivenolie

Rens grøntsagerne og skær dem i store stykker. Sæt en stor gryde over på høj varme og kom lidt olivenolie i og svits løg, hvidløg og peberkorn. Dernæst kommes gulerødder og porre ved sammen med andelårene, portvinen tilsættes og koges lidt ind. Kom 1l vand over sådan at alle ingredienser lige akurat er dækket af vand. kom timian og salvie ved og lad koge i ca. 1,5 time. Derved får du noget dejligt mørt kød der stadig er fast i strukturen.
Tag andelår op af gryden og pil dem for kødet og lad det stå. Si koge væden over i en skål, rens den for urenheder. Denne væske skal bruges senere i retten.



Wokken.
Kødet fra 4 andelår
Væsken fra braisering
2 snack peber
1 løg
3 fed hvidløg
1 rød chili
4 forårsløg
2 håndfulde sukkerærter
3 spk. riseddike
4 spk. risvin
3 spk. sweet chilisauce
2 spk. tyk soya sauce.
Neutral olie

Skær løget i tynde både, hvidløget i tyndeskiver det samme med chili. Snack peber i lange strimler.
varm en wok ved høj varme, kom lidt neutral olie i og svits, løg, hvidløg og chili, tilsæt snackpeber og sukkerærter.
Svits hurtigt igennem. Tilsæt kødet og kom riseddike over og kog væk, dernæst det samme med risvin, derefter tilsættes soya og chilisauce. Kom væsken fra braiseringen ved og kog det ved høj varme i ca. 5 min.
Skær foråsløg i større stykker og kom ved de sidste 2 min af tilberedningen og retten er klar.

Kog ris og server straks, blev virkelig en vellykket ret der kom lidt ud af ingenting, men sådan opstår noget godt jo ofte.


 

Kommentarer