Risotto med ærter,spinat og bacon

Let og lækker klassisk risotto  med årstidens grøntsager. En risotto tager fra start til slut ca. 30 min at lave.

2 Pers.
3 håndfulde risotto ris eller grødris
1 løg
2 fed hvidløg
150g spinat
100g ærter
1 pakke bacon
1 glas hvidvin
15g smør
1 håndfuld bredbladet persille
3 spk. revet parmesan
1l hønsebouillon
salt
peber
olivenolie

Hak løg og hvidløg fint og svits i en sauterpande med lidt olivenolie, dernæst svitses bacon af og risotto risene kommes ved suger noget af olien og fedtet til sig inden hvidvin tilsættes og koges næsten helt væk.
Nu tilsættes lidt af hønsefonden så risene hele tiden er våde. Denne proces fortsættes indtil risene er møre.
Spinaten renses og skylles grundigt og ærterne bælges eller tages op fra frost. 5 min. før risene er færdige kommes ærter og spinat ved og koger videre de næste 5 min. Inden du slukker komfuret skal den ønskede konsistens være tilstede i risottoen. Den skal være våd men ikke vandet.
Sluk komfuret og kom smør, parmesan og persille ved og lad stå at hvile i 5 min.
Til sidst smages til med salt og peber.

Anret i dybe pasta tallerkener, slut anretningen af med et drys friskkværnet peber lidt parmesan og hakket persille.

Kommentarer