
En lidt usikker tjener præstation og et stilforvirrende menukort gjorde at oplevelsen var god men ikke nåede op på et plan blandt de bedste og når man gerne vil virke som et top sted så skal disse små detaljer også være på plads.
Men i gang skal vi jo og en god oplevelse med The Lodge blev det også til.
Vi blev placeret og fik hvert vores store læder indbundne menukort samt vinkort. Stilen er italiensk og så lige med lidt sidespring til det franske, asiatiske og molekylært gastronomiske nordiske køkken.
Der var ca. 6 forretter, hovedretter og desserter at vælge imellem så dejligt bredt egentlig.
Valgene ved bordet endte i en rørt tatar, ravioli med hummer, hummerhale på agurk og mayo, jeg selv fik kammuslinger med nudler og korriander.
Forinden var der kommet 2 slags brød med rørt smør og oliventapenade. Lækker intro til aftenen.
Vinen endte i husets som var en chardonay fra USA.

Forretterne var velsmagende og veltilberedte. Egentlig ret store retter og tataren der blev serveret med fritter mindede mere om en hovedret og jeg selv der elsker tatar kunne ikke finde en rød tråd der kunne få tataren til at passe ind med en hovedret.
Men min egen kammusling var perfekt tilberedt, med nudler og en velsmagende fond omkring var en god start, men meget langt fra det italienske.
Hovedretterne stod på Bøf Bearnaisse, bouillabaisse og mit eget indslag der var stegt rødtunge med perlebyg og grønne bønner.
Bøffen blev stegt efter bestilling og var lækker med sprøde fritter og en let syrlig bearnaise, min bror der fik denne ret var vældig tilpas, bouillabaissen der efter min mening ikke var en original version bragte også glæde.

Til dessert var der ved at være fyldt op, men en ostetallerken med 5 forskellige oste med forskellig karakter lige fra en mild gruyere til en kraftig skimmel serveret med øl syltet pære og sprøde rugkiks var en rigtig lækker afslutning og så med en kop kaffe til.
Min bror valgte en koldskål med vanilje parfait og friske jordbær og ja han er ret konservativ med hans mad så da der kommer en tallerken ind med en quinelle, jordbær gele og citron gele en crumble og til sidst en skilt kærnemælk der hældes ved under servering, var han helt paf over denne dekonstruerede koldskål.
Men lækkert indslag fra kokken der her viser en rigtig god teknik og har fået alle smage korrekt, efter min mening en virkelig godt konstrueret dessert.
Tror dog der stadig skal lidt overbevisning til for min bror, men dette er ikke kokkens skyld.

Vil The Lodge løfte sig endnu højere op i niveau er der stadig nogle ting der skal pudses af og så skal man nøje overveje hvilket køkken man stiler efter for kvaliteterne i køkkenet er der men skal bare tøjles lidt.
Kommer gerne igen men med det relativt høje prisniveau følger der også et ansvar for at levere en præstation ud over det gængse.
Kommentarer
Send en kommentar