På kokkeskole hos Timm Vladimirs køkken.







Jeg havde været så heldig at vinde et gavekort til Timm Vladimirs køkken der ligger lige ved Valby station.
Kurset vi skulle deltage i hed "den lille kemiker" og levede fuldt op til navnet med dekomponeringer af klassiske retter, brug af sous vide, flydende nitrogen og røg pistoler, skulle vi prøve at lave ting man ikke bare lige gør hjemme hos sig selv.

Vejret var fantastisk så imens vi ventede på klokken blev 18, sad vi udenfor i køkkenets urtehave og fik serveret et koldt glas Cava.

Nå men vi var jo kommet for at lære noget, hygge os og spise god mad. Menuen blev præsenteret for os.
1. Kammusling med puffede ris i blæksprutteblæk, hummermayo og dild støv på Malto.
2. Dekonstrueret Sol over gudhjem
3. Stegt flæsk med persille sovs, på en helt ny  måde
4. Mango æg, med is og hvid chokolade crudité

Hele aftenen foregik rundt et stort bord og i hold af 2 blev vi kyndigt dirigeret igennem aftenen af køkkenets souschef Kenneth, der startede med at fortælle at dette faktisk var første aften med denne menu, så nogle ting var ikke helt færdig afprøvet hvilket vi også fik et par små beviser på senere.

Under hele forløbet var der skænk selv fra vinbaren og var egentlig bare med til at gøre det endnu mere hyggeligt og hjemligt.
Generelt var det en rigtig hyggelig aften hvor vi fik mulighed for at bruge teknikker og redskaber vi aldrig havde prøvet før og puffe ting der var blevet dehydreret op. Visse teknikker kan tages med direkte hjem og andre kræver lidt ekstra til maskinparken derhjemme.
Men det var sjovt at røre is med flydende nitrogen, puffe flæskesvær i varm olie, få mango til at ligne en æggeblomme.
At få en hel ret som smagte af stegt flæsk med persillesovs, men på ingen måde lignede det.

I det hele taget en rigtig god aften med nye tips og tricks og de ansatte er kompetente og venlige.
Står den på hygge aften eller man ønske at gå ud at spise på en helt anden måde så kan Vladimirs køkken varmt anbefales og med det store udvalg af kurser er der lidt for enhver smag og sværhedsgrad.

Kommentarer