Boller i karry med et twist


denne danske klassiker vi alle kender fra barndommen, smager stadig godt men synes nogle gange den bliver lidt kedelig så besluttede mig for at lave en version med et lille pift af noget mere smag og moderne touch.

4 Pers.

Kødboller:
500g hakket svinekød
1 løg
1 hvidløg
1 æg
1 spk. hvedemel
1/2 dl. mælk
1 håndfuld krydderurter (hvidløgs purløg, kørvel, persille)
salt
peber

Hak løget meget fint og kom i en skål sammen svinekød, presset hvidløg, æg, mel og rør rundt kom halvdelen af mælken i og rør kraftigt rundt med en gaffel, konsistensen skal være blød med ikke grød agtig, tilsæt evt. resten af mælken hvis nødvendigt.
Bland finthakkede krydderurter i og stil til side imens du opvarmeren gryde med saltet vand 1 spk. hvidvinseddike, vandet må ikke koge men lige før.

Form bollerne til små kugler med en teske og blancher dem i vandet. Når bollerne flyder ovenpå er de færdige.
Læg dem tilside i en skål imens sovsen forberedes.

Karrysovs:
1 løg
1 rødt æble
2 spk. mild karry
2 spk. hvedemel
25g smør
0,5l mælk
1 håndfuld krydderurter (hvidløgs purløg, kørvel, persille)
salt
peber


Løget halveres og skæres i ultra tynde skiver, æblerne skæres i små stykker.
smelt smørret ved svag varme i en gryde, tilsæt mel og rør sammen til en melbolle. Kom karry og løg ved. Nu tilsættes mælken og der skrues op til middel varme. Nu skal sovsen varmes op til kogepunktet og sovsen begynder at tykne, bliver den for tyk tilsættes lidt mere mælk til ønsket konsistens op-nåes. Tilsæt nu æble og krydderurter og smag til med salt og peber.

Ris:
2 kopper ris
3 kopper vand
salt

kom ris, vand og salt i en gryde bring op at koge og lad småkoge i 12 min. Derefter slukkes komfuret og risene står i 12 min. under låg, herefter er risene færdige og skulle gerne have opsuget al vandet.

Velbekomme med en efter min mening lækker udgave boller i karry.

 



Kommentarer