Kyllingesalat

En klassisk salat der lige har fået et lille pift, lækkert til en sund aftensmad eller frokost.



4 Pers.
1 Hoved salat (Ikke Iceberg)
1/4 agurk
2 gulerødder
3 blommetomater
1 snackpeber
2 forårsløg
10 grønne asparges
1 dl. majs
3 spk. æblecider eddike
6 spk. vand
1 spk.sukker

4 Kyllingebryst
paprika
olivenolie
salt
peber

Rens kyllingebrysterne, krydr med rigeligt salt, peber og paprika, kom en god slat olivenolie over og gnid med hænderne kryderierne godt ind i kødet.
Kom i ovnen ved 180 grader i 25 min til de er gennemstegt men stadig har masser af saft i kødet.

Knæk enderne af aspargeserne vend dem godt i olivenolie og salt og kom i ovnen i et lille ildfast fad i 5 min.
Tag ud og skær dem i mindre stykker til brug i salaten.

Skræl gulerødderne, riv dem på mandolin eller rivejern, kom i en lille skål sammen med æblecidereddike, vand og sukker og vend det grundigt med gulerødderne.
Lad stå imens salaten forberedes.

Skær salat, tomater og agurk i små passende stykker. Snit forårsløg i fine tynde skiver, bland i en skål med asparges, majs og de andre grøntsager. Til sidst vendes de let syltede gulerødder i, undgå at få for meget væske med.

Lad kyllingen køle lidt af, skær i tynde skiver og bland i salaten.
Sund aftensmad der smager dejlig frisk og lækker. Det kan godt betale sig at bruge gode friske råvarer til denne ret, får den kun til at smage endnu bedre.

Kommentarer