Interval stegt okseculotte på Weber kuglegrill

Interval stegning er en af de mere tidskrævende processer, men samtidig også en stegemetode der gør dig i stand til have kødet klar når gæsterne ankommer og samtidig får du noget af det møreste oksekød du nogensinde har smagt med en gennemgående rød farve da al kødsaften trækker helt ud til kanten og kødfibrene nedbrydes så det bliver blødt som smør.


Her er fremgangsmåden:

1 stk. okseculotte/højreb eller filet.
Olivenolie
salt
peber
evt. knust hvidløg

Tag kødstykket, skær ridser i fedt kanten så du får små kvadrater på ca. 1x1 cm hæld en god slat olivenolie over kværn rigeligt peber og groft salt over og gnid det ind i stegen. Ønsker du den klassiske steg med masser af smag så klem 2-3 fed hvidløg over og smør det ind i skindet.

Nedenfor ses fremgangsmåden step by step med tidstabel ud fra servering kl. 19.00. Skal stegen serveres tidligere eller senere justerer du jo bare selv start tiden

Step 1: Kl. 14.00
Start grillen ca. 4 timer før servering.

Step 2: Kl. 15.00
Når kullene er klar kommes de i de 2 kamre så du har kul i kanten men ikke i midten så du kan stege indirekte.
Kom en drypbakke i midten til at opsamle kødsaften.

Step 3: Kl. 15.15
Fedt kanten brunes af henover kullene.
Stegen vendes med fedtsiden opad og i midten af grillen så den får indirekte varme.
Nu starter interval stegningen, først 15 min i grillen med låg på.

Step 4: Kl. 15.30
Stegen tages ud og stilles frit i 15 min. så den kan hvile.
Denne proces gentages 4 gange mere. 15. min under varme, 15 min. hvile indtil en kerne temperatur på 64 grader (rosa) opnåes, brug gerne stegetermometer for mere præcis stegning. Ønskes rødt kød skal 62 grader rammes. Gennemstegt 66 grader.

Step 5: Kl. 18.15
Stegen pakkes ind i 2 lag staniol og hviskestykke og stilles til side for at hvile i hele 45 min.



Step 6: Kl. 19.00
Stegen er klar til servering og udskæring.
Server med stegte kartofler en lækker sovs og en god salat.
Dine gæster bliver henrygte og har du tiden er interval stegning klart at foretrække efter min mening.


Kommentarer