Vinter Braisering- Osso Buco


Så er kulden kommet over os og efter en god tur på Sweets messen i Ridehuset er det tid til en god omgang solid fransk vintermad.
Jeg har valgt at lave min personlige udgave af Osso Buco som der jo er mange traditionsrige udgaver af.

2 Pers.
4 stk. Osso Buco
2 Løg
4 Fed hviløg
400g Røget bacon
4 Gulerødder
500g Champignon
1 dåse Flåede tomater
1 stor dåse tomatpure
2 spk. balsamico eddike
2 glas rødvin
0,5 l Okse fond
4 kviste timian
5-6 laurbærblade
Olivenolie
Salt
Peber
Hvedemel


Kom rigeligt hvedemel i en skål, krydr melet med rigeligt salt og peber og vend osso buco'erne i melblandingen. Brun dem i rigelig olivenolie i en stor gryde eller sauterpande. Tag dem op og læg til side imens finthakket løg, hvidløg og bacon svitses af. Tomatpure tilsættes. Kødet lægges tilbage og balsamico hældes over og koger ind, derefter rødvin der også koges let ind.
Fond og flåede tomater kommes ved sammen med timian og laurbærblade og der lægges låg på.
Lad simre i ca. 1 time.
Gulerødder og champignon snittes i mundrette stykker. Efter en times simren tages laurbærblade og timian op og grøntsagerne kommes  ved og braisserer videre i en halv time eller længere.

Server med ris og evt. noget lækkert brød. super god simre-ret med masser af smag og kraft.

Tip!!! Saucen bør blive jævnet af melet fra kødet, men ønskes en tykkere sovs kom da en spiseske fuld majs mel i og rør rundt. Så tykner saucen endnu mere og lad den så små koge i 5 min.



Kommentarer