Lurpak amatørkok finalen

Så er årets finale i Lurpak amatør kok finalen overstået. Jeg løb desværre ikke med sejren, men der var tæt løb og tabte til en bedre ret. Generelt var der flere retter på rigtig højt niveau, hvilket de 2 dommere, kokken Rasmus Kjær og chef redaktør på gastro Jesper Jensen også fik kommenteret efter at have prøve smagt de 6 finale retter (2 udeblev pga. sygdom).
En dag i et professionelt køkken for en flok glade amatører var fuld af spænding og intensitet. Der var en god og hyggelig stemning der var præget af at folk var der for at kæmpe selvfølgelig men lige så meget for at have en god oplevelse.
Vi havde god tid til at få lavet vores retter og min ret med Kammuslinger blev lige som jeg ønskede det og fik masser af god respons for det.
Inden dommerne smagte på kreationerne skulle der lige tages billeder så estetikken skulle være iorden og de rester dommerne levnede blev stillet frem så alle kunne smage de forskellige retter. Hvilket jo ikke var så ringe endda ;-)
Med hjælp fra en af hotel og restaurant skolens kokke blev vi guidet godt igennem det store køkken og fik den nødvendige hjælp til at håndtere de forskellige redskaber i køkkenet.

Her er også lige lidt billeder fra dagen og vinderens opskrift vil blive trykt i næste udgave af gastro, sammen med en artikel omkring dagen. Alle andre opskrifter kan ses på www.gastro.dk

Kommentarer