Det glade vanvid Aarhus




Fredag aften og bestillingen til Det Glade Vanvid på havnen i Aarhus var på plads. Den næsten altid fyldte restaurant der kører med konceptet at åbne dørene kl. 18.30 og lukker dem igen præcist 21.30 er blevet populære med konceptet 4 retter + vin ad libitum med kaffe og avec for 445 kr. pr. person. Det er brødrene Koch der står bag konceptet og restauranten er placeret side om side med Kocherierne som er deres anden restaurant.
Vi blev mødt velkommen og anvist vores plads med udsigt over lystbådehavnen, vældig idyllisk. Efter en kort introduktion af vores amuse buse som var en brandade på torsk og med lambrusco i glasset var en hyggelig aften startet.
Konceptet "help yourself" fungerer glimrende her, man henter selv brød og div. olier at dyppe i og så kan man jo samtidig selv forsyne sig fra vin baren der består af 3 hvide og 3 røde vine med forskellige udtryk så der er lidt for enhver smag og så en enkel dessert vin også.
Men nu var det jo også maden vi var kommet for, forretten bestod af en friskost, bagt selleri og saltet laks. Lækker, frisk og samtidig vinter tung forret, meget lækker med mange smagsnuancer.

Hovedretten bestod af kalv, selleri mos en meget fyldig, cremet og smagsfuld svampe creme og kartoffel granuat på toppen, som smagte utrolig meget som franske kartofler, me meget lækkert. Igen en meget lækker hovedret, med masser af smag, men samtidig også en tung hovedret med mange elementer, så det var godt der gik lidt inden desserten kom på bordet.

Vinene på stedet var godt sammensat til retterne, men er man ikke den store vinkender kan det være svært at vælge den vin der lige passer til retten eller vide hvilken type man er mest til. Men så er det jo godt man kan smage sig lidt frem, hvilket også er en stor del af arrangementet, netop at smagsteste en masse vin samtidig med man får en lækker madoplevelse.

Men nu er det desserttid. Efter at have sundet sig på 2 bastante retter var vi klar til lidt sødt som bestod af en chokoladekage, blommecoulis og rødvins-blomme is. Hertil en meget meget sød dessertvin og desværre blev det hele meget sødt for mig og højdepunktet i denne dessert blev blommeisen der var det eneste friske element i desserten, men alle elementer smagte fantastisk men i sammenhæng blev det meget tungt og sødt.

Generelt var det store portioner og meget mad på tallerkenerne, men det er der helt sikkert mange der værdsætter og selvfølgelig skal der være mad nok, men jeg kunne godt have klaret lidt mindre portioner så man ikke forspiste sig.
Men med helt udsøgte smagskombinationer så kan man jo ikke lade være med at spise op. Det glade vanvid er helt sikkert en af byens førende spisesteder og med et koncept hvor prisen er favorabel for en 4 retters menu med vin ad libitum.
Jeg kan dog ikke lade være med at ønske at byens restauranter snart begynde at bruge et andet element end kalv til hovedretten, synes næsten at det er hovedbestanddelen af hovedretter i sammensatte menuer stort set alle steder man kommer.

Men for at runde aftenen af så var det en rigtig hyggelig oplevelsen med god betjening og en præcision fra køkkenet der er beundringsværdig.
Det er bestemt et besøg værd og det har det meste af Aarhus også opdaget for skal du have bord fredag eller lørdag aften skal du være tidligt ude, ja gerne et par måneder faktisk.
Jeg kan kun anbefale stedet og giver derfor også en god portion stjerner idag.

4 af 5 stjerner til brødrene.

Kommentarer