Foodfestival Aarhus 2013

 




Så er dette års food festival på Tangkroen i Aarhus ved at være slut og jeg er netop hjemvendt efter mit besøg idag Søndag, hvor der bla. var DM i Hotdog hvor flere af landets kendte kokke dystede om at lave den bedste traditionelle og den mordene hotdog.
Derudover var det en dejlig inspirationsrig dag på en mad festival der bød på et overflødighedshorn af lækre danske og nordiske råvarer. En masse producenter der viste hvad de havde at byde på. Man kunne få lov at stå i køkkenet sammen med en medarbejder fra festivalen der fortalte om forskellige sammensætninger af salater osv. Imens man selv stod og hakkede og gav inspiration og viden omkring smage og lugte og sammensætning. Vældig interessant og sjovt at opleve.
I fiskeland kunne børnene se og røre ved fiskene der lå i isbad, dog var de døde, på nær krabberne som stille bevægede sig rundt.
Smagsprøver var der masser af og samtidig også mange mennesker, så man måtte stå lidt i kø for at få fat i de mange lækkerier.
Generelt så skete der mange show cases som underbyggede oplevelsen af at gå rundt i et sanseunivers der hurtigt fik 3 timer til at gå.
Kan kun anbefale andre at tage afsted og tag endelig børnene med for de kan også få meget ud af det og ikke mindst lære lidt om råvarer og mad.
Udover selve festivalen var der også masser af kokkeskoler med mange forskellige emner sammen med stjernekokke indenfor hvert deres område. Jeg deltog dog ikke selv på nogle af disse kurser af 4 timers varighed. Prisen for et kursus var også omkring de 600 kr.

Men Food Festival Aarhus, vi ses helt bestemt i 2014.

Kommentarer