Bøf ála Stroganoff

Denne klassiker der er så mange udgaver af og hvilke de færreste nok er originale, har jeg selvfølgelig også min egen udgave af og som oftest varierer den igen fra gang til gang alt efter hvilke råvarer jeg lige har ved hånden, da en stroganoff drejer sig om smag og masser af den.




4 Pers.
500g Oksebov
1 Løg
2 Fed hvidløg
200g Bacon
150g cocktailpølser
3 gulerødder
1 Snack peber
500g champignon
1 Buket Garni (Salvie, Timian, Rosmarin, Laurbærblade)
1 stor tomatpure
1 dåse flåede tomater
1 Glas rødvin
1/2dl portvin
2spk paprika
hvedemel
salt
peber
Olivenolie

hak løg og hvidløg og skær bacon i mindre stykker. Kom rigeligt olivenolie i en gryde. Svits løg og hvidløg klare, de må ikke tage farve, kom bacon i og steg videre.
Skær kødet i mundrette stykker, kom hvedemel i en skål sammen med salt og peber, vend kødstykkerne i melblandingen. Kom stykkerne i gryden og brun dem, tilsæt paprika og brænd af i bunden, dernæst tomatpure der også brændes af. Rør rundt så alt bliver blandet.
Tilsæt rødvin og portvin og lad koge lidt ind, dernæst tilsættes flåede tomater og skru ned for komfuret og lad simre i en time. Kom Buket Garni'en i.
Imens skæres resten af grøntsager i passende størrelse og efter en times tid kommes disse i og simrer videre en halv times tid, til sidst tilføjes cocktailpølserne og skal bare lige varmes igennem.
Tag buket garni op inden servering og smag til med salt og peber.

TIP!!! Er retten ved at koge tør tilsæt lidt vand.

Server med ris eller kartoffelmos (se nakkekottelet med grovmos, for opskrift)


Kommentarer