Rørt hakkebøf med frisk mozzarella salat

Denne opskrift er en dejlig let og sund sommerret.



4 pers.

Hakkebøf
450 g magert oksekød
1 æg
2 spk. cremefraiche 9%
2 fed hvidløg
1 håndfuld friske krydderurter
1 lille håndfuld revet cheddar ost
1 spk. paprika
salt
peber


Bland alle ingredienserne i en skål, knus hvidløget og rør det hele sammen. Fordel kødet i 4 og saml kødet til bøffer. krydr med salt og peber lige inden de lægges på en varm pande med lidt olie. steg bøfferne til de er gennemstegt medmindre man er til røde hakkebøffer.

Imens laves salaten.

Mozzarella Salat
1 Stort salathovede
3 gulerødder
250 g cherrytomater
2 stk. mozzarella
1 håndfuld tørrede tranebær
4 stk. forårsløg

Dressing
4 spk. oliven olie
1 spk. æblecider eddike
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. peber

Skær salat hovedet i mindre strimler, riv gulerødderne på mandolinjern eller rivejern.
Del tomaterne i 2 og kom det hele i en skål sammen med tranebærerne bland ingredienserne. Bland dressingen en anden skål, rør sammen og hæld ud over salaten.
Til sidst rives mozzarella ud over salaten og serveres sammen med bøfferne.

Utrolig saftig og velsmagende ret der er rimelig sund og virkelig let og hurtig at lave.
Passer godt til en lun sommer aften

Kommentarer