Restaurant Vista Gourmet i Trinidad

Midt i turistbyen Trinidad ligger ned ad en sidegade en fantastisk (efter Cubansk standard)
restaurant, der med inspiration fra det franske køkken byder velkommen på tagterrassen med udsigt over hele Trinidad.
Vinkortet var printet på en magnum flaske

Tjenerne iført sorte bukser stram hvid skjorte og ssort slips byder velkommen og får os placeret. Vi får menuen præsenteret som indeholder lidt af hvert. Forretterne er en buffet med bla. rejecoktail, dagens supper forskellige salater med oliven og noget lakse paté. Ganske velsmagende og lette forretter og som alle var tilberedt godt.
I blandt hovedretterne var selvfølgelig hummer men også gris oksekød og lam hvilket vi ikke så specielt mange steder. Jeg valgt lam og min kone fik gris som viste sig at være en svinekotellet, men ganske godt tilberedt svinekotelet.
Lam anrettet på fineste Cubanske maner 
Mit lam var der intet at sætte en finger på, lækkert og mørt og blandet i en tomat agtigt sovs og serveret med brune ris med bønner og en utrolig sød puré af søde kartofler, denne passe ikke så godt til retten og selve præsentationen som ses på billedet var det fineste der kunne præsteres på Cuba.
Desserten var igen en buffet af forskellige budinger, kager og syltet frugt, denne var ikke nogen særlig god smagsoplevelse, men generelt er cubaner ikke særligt gode til desserter, selvom de har ananas og sukkerrør i overflod og kunne lave mange lækre ting med dette, men pga. 90% af alle råvarer fra markerne skal afleveres til staten så er det alligevel svært for private restauratører at skaffe råvarerne.
Men alt i alt var det en fantastisk cubansk oplevelse med solnedgang som blev skyllet ned med en flaske chilensk chardonnay som smagte ganske glimrende.
Er du tilfældigt i Trinidad så er denne restaurant bestemt en af perlerne.


Kommentarer