Restaurant Mellemrum i Aarhus

Hvem siger at man ikke kan gå ud at spise på en mandag, det er i hvert fald ikke os. Solen skinnede og jeg havde fået tidligt fri fra arbejde, så vi ville forkæle os selv lidt og Restaurant mellemrum er bestemt en af favoritterne og de skal bla. levere til vores bryllup om 1,5 måned.
Mellemrum har specialiseret sig i det nordiske gourmet køkken og skifter menuen hver måned og dermed også tilpasser sig sæsonens grønt, fisk og kød.
Hvilket gør at det altid er en ny oplevelse når man kommer på restaurant mellemrum.
 
Denne gang valgte jeg at gå al á carte vejen og min kæreste tog 3 retter fra månedens menu. Jeg fik stegte hvide asparges stegt i smør, citronskal og kapers med et pocheret æg på toppen. En dejlig let og sommerlig ret der gør at man godt kunne blive vegetar, ihvertfald lige indtil hovedretten kom.
Min kæreste fik en rødbede/æble suppe med friske rejer og sprøde rugbrøds chips også en let og velsmagende ret.

Min hovedret bestod af cognac flamberet oksemørbrad med puré af sød kartoffel grønne asparges med panchetta omkring, stegte kartofler i grønne urter og med en cognac sovs. Dejlig tung kødret med alle de smags nuancer der skal til. Dog blev den søde kartoffel lige lidt for gennemtrængende til mig, men smag og behag jeg havde også bestilt bøffen rød men fik den mere medium, lille fejl men ikke noget der ødelagde smagsoplevelsen.
Min kæreste fik kalv på 3 forskellige måder med en glace og lidt forskelligt grønt og som mellemrums eget touch så får man serveret et sortbagt hvidløg og en granit sten som skal gøre det ud for peber, hvilket smager rigtig godt og giver et anderledes røget pift til retten.


Efter sådan en omgang er appetitten ved at være væk men dessert kan der jo altid klemmes ned. Min kæreste der var på menuen fik hvid chokolade mousse med en suppe af rabarber, meget sødt men ret lækkert. Jeg selv var mere i ostehumør og fik en tallerken med 4 forskellige oste, kan ikke engang huske hvilke men en fin portion med noget lidt andet end hvad man normalt selv køber. Hertil tranebær marmelade, oliven og stegte valnødder, personligt synes jeg ikke valnødderne gjorde noget godt og var også lidt brændte.

Men glade og mætte forlod vi endnu engang restaurant mellemrum og kan kun give de bedste anbefalinger videre til andre der tænker på at tage derind.

Kommentarer