Søndags lasagne med grov pasta




Efter en travl weekend og en tur til grænsen for at handle ind til vores bryllup i Juni stod menuen på lasagne, det skulle være nemt men alligevel lavede jeg min egen pasta men snød med bechamelsaucen og brugte karolines køkken Mornaysauce, men fungerer rigtig fint alligevel.

Lasagneplader:
500g Hvedemel 12% protein
100g Grahamsmel
6 æg
2 spk. oliven olie
1 tsk. salt

Kom mel og salt i en skål bland det sammen. Lav en fordybning i melet og kom æggene heri sammen med olien. Tag en gaffel og begynd at røre melet ind i æggene til du får en fast masse og al melet er optaget i æggene så du har en fast lidt fugtig dej og pak den ind i folie og kom i køleskabet i 30 min.

Herefter tages dejen ud og deles i 2, tag en kagerulle og rul den lidt flad så den kan komme i pastamaskinen, lav nu nogle lange pastaplader så tyndt som muligt og læg dem til side. Brug lidt durum mel til at drysse over pastaen så den er nemmere at køre igennem maskinen.

Kødsauce:

1 Løg
5 Fed hvidløg
2 Snackpeber
4 Gulerødder
200g champignoner
1 stor tomatpure
1 dåse flåede tomater
1 knor grøntsagsboullion
600g Hakket Oksekød
1 glas rødvin
Olivenolie
salt
peber
2 spk. paprika

Hak løg og hvidløg og svits gylden i olie i en stor gryde, kom oksekødet i og brun det af. Lav et hul i midten af gryden og kom paprika i så det kan blive brændt af, derefter gøres det samme med tomat pureen så bitterheden forsvinder. Rør rundt et par gange så tomatpure og paprika blandes med kød og løg. Kom rødvin i og kog det lidt af.
Nu tilsættes flåede tomater. Riv gulerødder og hak snackpeber fint og skær champignoner i små stykker og kom det hele i gryden. Rør rundt og læg låg på og lad simre i 20 min. Smag til med salt og peber.

Lasagnen
Pastaplader
Kødsauce
500ml Karolines mornaysauce 4%
Rasp til gratinering

Tag et ildfastfad og begynd at samle lasagnen, først et lag kødsauce så mornaysauce og dernæst pastaplader og dette gentages lag for lag til der ikke er mere kødsauce. Slut af med et lag mornaysauce og drys rasp henover. Kom i en forvarmet ovn på 180 grader i 20 min. giv den derefter 5 min. på gril og der er serveret.

Lav evt. en grøn salat og brød der kan serveres til. God appetit



Kommentarer