Klassisk Bistro i Aarhus



Nu er det vidst på tide at give Klassisk Bistro i Jægergårdsgade et par ord med på vej.
Det franske bistro køkken der serveres er lige mad efter min smag. Saft og kraft og kokkenes indlevelse og passion for råvarerne kan smages ved bordet.
Nu har jeg efterhånden besøgt spisestedet nogle gange og er aldrig blevet skuffet. Men kan godt forstå hvis nogle bliver slået lidt omkuld første gang man træder ind af døren hos Klassisk Bistro, for når kommer indenfor mødes man af en altid fyldt og travlt beskæftiget restaurant, tjenerne drøner rundt og gasbrændere til flambering og det enorme ostebord flyver rundt i lokalerne og placeres hvor der nu engang er plads.
Bordene er ikke særligt store og man skal kunne forvente at der er meget aktivtet omkring ens bord, men det er en del af stedet charme og gør at det bliver en restaurant oplevelse af de helt særlige.
Hvis jeg skal starte et sted så må det jo nok blive menukortet som er rimelig overskueligt og har man ikke forstået det ved første øjekast så vil en af tjenerne altid tage sig tid til at forklare menuen og svare på stort set alle spørgsmål man evt. ville have.
Blandt forretterne kan den hjemmegravad laks der er så dejlig blød og velsmagende anbefales. Kan også klart anbefale muslingerne og løgsuppen alt efter hvor sulten man er, for man skal tage den gode appetit med hvis man er til 3 retter for det er relativ tung mad og man kan ikke nænne at levne så lækkert det er. Hvis man tør udfordre sig selv så er der også de hvidløgsstegte snegle som faktisk er en dejlig smagsoplevelse man skal prøve ihvertfald en gang i sit liv.

Nu til hovedretten hvor jeg må indrømme at jeg har en stor svaghed til husets Peberbøf som bliver smurt ind i en hjemmelavet peberblanding og cognac flamberet ved bordet  og bliver serveret med håndskårne pomfritter og en cognac portvinssovs af skyen fra bøffen. Fantastisk lækker ret som man kan blive ved med at spise, kødet er så mørt at huset næsten nægter at stege dem andet end medium rød hvilket har fået flere af mine medspisende til at studse lidt på det indtil de har smagt bøffen og må medgive at det er helt fantastisk.
Foruden peberbøffen kan tartaren varmt anbefales som bliver tilberedt ved bordet og bliver rørt med mange forskellige råvarer og serveres med pomfritter. 
Denne ret er selvfølgelig ikke lige alles kop te men er man til kød og gerne vil prøve kræfter med tartar så er Klassisk Bistro i Jægergårds gade stedet at gøre det, man tænker ikke over at det er råt kød man spiser.

Inden jeg springer videre til desserterne skal vinen også have et ord med på vejen. Jeg vil ikke gå så meget ind i de forskellige vine men mere hvordan vinkortet bliver præsenteret for en og den vejledning man får fra husets tjenere.
Priserne på vinkortet spænder fra 250 kr. og så op ad og man får virkelig meget kvalitet for 250-350 kr. og er man i tvivl om hvad der passer til det man skal spise har tjenerne et godt kendskab til de forskellige vine og har de ikke et fornødent kendskab er de hurtige til at finde en anden ekspert.
En anden vigtig ting at pointere er at har man selv udpeget en vin i en given prisklasse og tjeneren mener en anden vin psaser bedre foreslår han den men det er altid en vin i samme prisklasse og det synes jeg er en rigtig rar ting at man ikke straks bliver prakket et dyrer produkt på bare for at øge indtjeningen men nemlig at man for foreslået en vin der passer korrekt til det man skal spise.

Desserterne kan for mit vedkommende klares ret hurtigt der er ingen tvivl om at husets Crepes Suzette der igen bliver flamberet ved bordet i appelsinsovs og med vanillieis til er min favorit.
Ellers er der det kæmpe ostebord med et utal af gode oste efter eget valg. 
Så har man afsluttet en fantastsik middag hvor man næsten ikke kan gå derfra igen og så lige ønsker lidt slutte af med er det perfekt med en god rom eller cognac fra det store udvalg, som igen gerne får en nøje præsentation samt mulighed for at dufte og prøvesmage nogle forskellige inden man vælger.

Har man fortæret en 3 retters menu med vin har man også brugt omkring 800-1000 kr. pr person, så helt billigt er det heller ikke men oplevelsen er alle pengene værd.
Er man mere til bare en enkelt hovedret og et glas vin kan dette klares for omkring 250-350 kr. pr. person og lidt nemmere at overskue hvis man bare gerne vil prøve stedet af .

Tak for nogle gode mad oplevelser indtil videre og jeg ser frem til mange flere i fremtiden.

Kommentarer