Weekendtur til København

Weekenden stod på Københavner tur kæresten og jeg. København har mange lækre spisesteder og ligesom Århus popper der flere og flere restauranter og koncepter op alle vegne. Vi havde ikke så meget tid da vi kun havde lørdagen og der skulle juleshoppes.
Vi havde tjekket ind på Scandic sydhavnen som har gennemgået en stor renovering og er blevet et rigtigt indbydende hotel med en lækker lounge og bar med fake pejs og bløde møbler.
Morgenmads buffeten manglede heller ikke noget, æg og bacon, pandekager, lyst og groft brød dog bake off typen mange slags ost og pålæg og yoghurt med adskillige slags toppings og frisk frugt. Kaffe fra automat og juice ligeledes.
Men mætte blev vi og klar til at indtage byen med masser af ny energi.
Efter en del shopping og gåen op ad strøget kom vi ud til Torvehallerne som er et relativt nyt koncept men hvilket koncept.
2 store haller fyldt med delikatesse butikker,bagere, slagtere, fiskehandleren øl og vin, chokolade og mange forskellige og ikke mindst indbydende små spisesteder.
Alt lige fra sushi og smørrebrød til vinbar og Gorms pizzabar som er blevet kåret til årets takeaway i København hos www.aok.dk og det var da også her vi endte med at indtage vores frokost. En pizzaklapper med chorizo, mozzarella og salat og en stor kold Ale fadøl var hvad det blev til. Lækre råvarer og ganske velsmagende. Desværre var der meget travlt i boden og virkede lidt som om at tingene ikke helt blev serveret 100% Men ned kom det og smagte ganske udemærket. Konceptet med friske råvarer som kartofler og frisk mozzarella og lækre skinker og pølser er noget mange pizzeria'er kunne lære meget af.
Efter frokosten og en hurtig tur igennem Tivoli tog vi på hotellet og slappede lidt af inden vi skulle ud at spise med nogle venner hos Madklubben i St. Kongensgade. Denne kommer der en anmeldelse af meget snart. Men yderst lækkert måltid til meget fornuftige penge.
Dette var alt for nu men vender snart tilbage.

Kommentarer