Nakkekotteletter med grov mos

 

Dagens eksperiment var at få nyt liv i noget af det mest forhadte i de danske køkkener. Men Nakkekotteletter kan faktisk være ret lækkert og en billig råvare at arbejde med, man skal bare være lidt kreativ.
Min opskrift er lidt Italiensk inspireret.

4 pers.
4 Nakkekoteletter

1,5 kg kartofler

4 Jordskokker

6 fed hvidløg

1/4 frisk chili

1 bundt kruspersille

3 skalotteløg

250g grønne bønner

0,5 tsk fennikelfrø

50g smør

0,5 dl mælk

Olivenolie

Salt

Peber
-------------------------

Start med Nakkekoteletterne og smid dem i en skål, hæld rigeligt olivenolie i så der er nok til at det kan marinere.
Hak chili og 1/3 af persillen fint, mas 1 fed hvidløg og kom det hele ned til kødet, tilsæt fennikelfrø, salt og peber og gnid urterne godt ind i kødet og lad det så stå imens du klargører mosen.

Grov MosTænd en ovn på gril og skru op til 250 grader. Brænd de sidste 5 fed hvidløg af, lad skrællen blive på så det beskytter selve hvidløget. Hvidløget skal blive helt sort udenpå.
Skyl kartofler og jordskokker og rens dem for jord men lad skrællen blive på. Kog kartofler og jordskokker til de er helt møre.
Når de er møre hæld da vandet fra kartoflerne og smid smørret og godt med salt i kartoflerne sammen med mælken, tag nu en gaffel og mos kartoflerne groft så der stadig er konsistens i kartoflerne. Hak nu det sidste af persillen og de bagte hvidløg og rør det hurtigt ind i mosen.

Tænd en pande på høj varme, kom nakkekoteletterne på og steg i 3 min. på hver side, er de meget tykke skal de dog have et par minutter længere.

Imens kartoflerne koger bringes en gryde med saltet vand i kog og blancher de rensede bønner i 5 min.
Derefter steges de hurtigt på en pande med olivenolie og skalotteløg.

Server straks og vupti så er der lækker og billig mad.
Jordskokker og Fennikel frø kan undlades hvis man ikke lige har det i køleskabet eller ikke er til smagen af det.

Tager under 60 min. at lave.

Kommentarer