Madklubben Store Kongensgade

 

Lørdag aften midt i December og vi var på weekend i København og blevet anbefalet at besøge madklubben. Vi var et selskab på 6 min kæreste og jeg og 4 andre venner.
Jeg var meget forventningsfuld inden besøget for havde hørt meget godt om stedet og ikke mindst den høje kvalitet og de forholdsvise lave priser.
Konceptet hedder 1 forret til 50 kr. hovedret til 100 kr. og dessert til 50 kr. Der kommer så et lille tillæg alt efter om man vælger fisk eller bøffen, men det er muligt at spise en 3 retters menu for 200 kr. + drikkevarer.
Vi startede med et glas Cava til 35 kr. en dejlig halvtør en af slagsen og sammen med cavaen kom der noget hjemmebagt brød på bordet og smør.
Vi fik bestilt og jeg valgte røg og slagtervarer som forret som bestod af noget salami en røget pølse og en terrin af svinekød med tilhørende surt. Meget veltilberedt og smagfuldt. de andre ved bordet valgte bla. terrin, røget laks og dagens forret som var foie gras og alle var meget tilfredse med valget.
Dertil fik vi en hvid bourgogne som smagte ganske udemærket.
Hovedretten faldt på bøffen en 300 g. krabat med bagt selleri og trøffelsauce og så en meget grov version af en kartoffelmos de kalder knuste kartofler, smagte vældig dejligt, dog blev vi ikke spurgt hvordan vi ønskede bøffen stegt og den kom ind rød til medium hvilket passede mig ganske glimrende men ikke alle der kan lide kød så rødt lige meget hvad der er korrekt.
Min kæreste valgte andebrystet og de samme tilhørende kartofler som var menuens garniture.
Hertil fik vi en argentinsk Malbec fra 2009 som havde en dejlig kraft og god syre.
Desserten blev en kirsebær dessert som bestod af en kiresebær sorbet, syltede kirsebær og en guf af kirsebær. En udemærket eksekveret ret men lidt specielt, men så har man prøvet det.
I det hele taget en rigtig dejlig aften med god mad og godt selskab og kan klart anbefales hvis man gerne vil en tur i byen og have god mad til rimelige priser. Vinene lå i prisklassen fra 250 til 550 for den dyreste flaske så alt i alt et godt skud på stammen af restauranter i indre København.

Kommentarer