Klassisk Bistro

Klassisk 65


En ganske almindelig Søndag og det havde været en hård weekend rent arbejdsmæssigt, havde et par venner fra Kbh der var i byen så vi ville lige ud at have lidt godt at spise og så er Klassisk Bistro jo et glimrende valg.
Der var ikke så mange i restauranten så der var sådan en hyggelig søndagsstemning over det.
Tjeneren gav sig god tid til at forklare menukortet som er varriende i det franske bistro køkken, alt lige fra hjemme gravad laks, muslinger, carpaccio og en af specialiteterne blandt forretterne er de hvidløgsstegte snegle.

Vi valgte henholdsvis snegle og muslinger og så med en god og ikke for sød flaske Riesling fra Alsace.
Utroligt velsmagende gav appetit til hovedretten som for mit vedkommende bestod af husets peberbøf som er en 200g oksemørbrad smurt ind i husets egen peberblanding, cognac flamberet ved bordet og serveret med hjemmelavede pomfritter og en kraftig portvinssauce.
Lidt af et show som også er et af husets varetegn. Bøffen serveres rød, meget rød og mange synes måske nok at det er i overkanten, men kødet er så mørt at det smelter på tungen. Ønsker man bøffen stegt andet end rød så skal man selv gøre opmærksom på det.
Kald det arrogance eller ej men som med så meget andet hos Klassisk Bistro så gøres tingene som de synes er bedst og det er en del af pakken.
Det tredje medlem af selvskabet fik sprængt spoleben med kartoffel mos og en kraftig sauce, det var efter sigende også helt fantastisk og kødet nærmest faldt af benet.
Dertil fik vi en Boxer shiraz, dejlig kraftig rødvin med masser af dybde og intensitet i smagen. Desværre lidt varm da den blev serveret men en tur i køleren gjorde den mere tempereret og gjorde en stor forskel i smagen.

Desserten var der ikke plads til hos mig men min kammerat havde lige plads til lidt ost, som ikke bare er en lille tallerken med ost men en kæmpe planke med ca. 20 forskellige oste og der er frit valg på alle hylder, kan man spise mere så får man bare mere.

En hærlig aften som kun kan anbefales til andre der godt kan lide at få maden serveret som den er og uden dikkedarer, ingen fancy opsatser men mad af bedste råvarer og behandlet med stor respekt.
Et måltid der godt kan løbe lidt op men stadig en rimelig pris for hvad man får. Vores regning lød på 2700 kr og der havde vi fået 3 forretter, 3 hovedretter, 1 dessert og 3 flasker vin.

Vi takker for en glimrende aften hos Bistroen i Jægergårdsgade

Kommentarer