Stegte nudler Thai style med Tofu

Når nu man ikke er kommet til Thailand må man drømme sig derhen og hvad er bedere end at gøre det med lidt thai inspireret mad.
Elsker det thailandske køkken med dybe, rige og friske smage fra citrusfrugter, grøntsager og kokosmælk.

Efterhånden er det blevet meget nemt og økonomisk tilgængeligt at anskaffe sig et bredt udvalg af asiatiske smage.
Besøg din nærmeste asianstore og køb stort ind, det kan godt betale sig og fordelen er at når man har det på lager, er det også nemmere at få det brugt og beslutte sig for en lækker asiatisk ret.

Denne her version er vegetarisk med tofu, men er du ikke til tofu så erstat da bare med kylling, and  eller svinekød.
I thailandsk mad oplever man ikke oksekød da koen er hellig i deres kultur.

Det lækre ved asiatisk mad er naturligvis smagen, men det er samtidig sundt og ofte hurtigt at tilberede, så i en travl hverdag kan der hurtigt bikses en ret sammen og er også fantastisk til en gang køleskabsoprydning.

Denne version er meget børnevenlig og uden chili i selve retten, det står da så en frit for at komme chili henover i enten frisk, tørret eller flydende form henover bagefter.
Men for at hele familien kan være med er der ingen grund til at forsøge at tøjle den forinden.



4 pers.
200g ris nudler
200g fast tofu
1 rødløg
2 fed hvidløg
3 cm. ingefær, skrællet
3 store gulerødder
200g svampe
1 broccoli
3 forårsløg
2 limefrugter
400 ml. kokosmælk

2 spsk. tynd soya sauce
1 spsk. tahin
1 spsk. tamarind
2 spsk. oystersauce
1 spsk. fishsauce
1 spsk. 5 spice krydderi (korianderfrø, kanel, spidskommen, sennepsfrø, stjerneanis)
salt
rapsolie

Sæt en gryde over med kogende saltet vand og kom nudlerne i, tilbered dem efter pakkens anvisninger eller til de er møre, må endelig ikke være udkogte. Dræn dem for vand og sæt til side.

Sæt en lille pande over lidt olie, tag tofuen ud af dens indpakning og drys med lidt salt. Steg den ved middel temperatur i 5 min. på hver side indtil den er gylden på begge sider.

Imens snittes løgene i tynde både, hvidløg hakkes groft ligesom ingefæren.
Gulerødderne snittes i aflange tynde skiver, det samme gøres med svampene. 
Skær broccolien i små buketter, stokken skrælles og snittes i tynde strimler. Denne indeholder masser af smag og konsistens, så det er synd og skam at smide den ud.

Sæt en stor wok over ved høj varme og svits løg, hvidløg og ingefær og 5 spice i lidt rapsolie. Derefter kommes gulerødder, svampe og broccoli ved og svitses i et par min.
Herefter tilsættes soya, oyestersauce, fishsauce, tahin og tamarind, steg videre i et minuts tid inden kokosmælk kommes ved og koger lidt ind.
Når broccolien er ved at være mør efter 3-5min. kommes de forkogte nudler ved og vendes godt rundt.
Smag til med salt og limesaft.
Den stegte tofu skæres i mundrette firkanter og anrettes på toppen sammen med fintsnittet forårsløg.

Server en lækker chiliolie eller frisk hakket chili til egen servering.

Tip!!! Erstat tofuen med 400g kyllingekød eller svinemørbrad, der er skåret i tynde skiver.





Kommentarer