Lækre Fuldkorns Burgerboller

Bagværk er egentlig ret let og kræver bare lidt tålmodighed. Denne opskrift har relativ korte hævetider og giver et super lækkert resultat.


10-12 stk.

25g gær
20g salt
600ml vand
  50ml rapsolie
300g fuldkorns durum (alternativ 150g grahamsmel, 300g hvedemel)
300g durum mel
200g hvedemel
sesamfrø

Bland alle ingredienser og kør dem til en fast dej på røremaskine gerne 10-15 min. Ellers ælt dejen godt med hænderne.
Lad hæve under klæde i til dobbelt størrelse (1,5-2 timer).
Efter hævetiden hældes dejen ud på et meldækket bord (brug durummel). slå dejen flad og fold den ind over sig selv slå flad igen og gør dette med alle fire sider. Til sidst skal du have dejen ca. 2 cm tyk over det hele.
Tag en skål eller lign med en diameter på 10-12. cm lav 10-12 boller. Overskydende dej slås sammen igen og gøres flad.
 Pensl bollerne med vand og drys sesamfrø over.

Lad hæve yderligere 30 min. under klæde.

Bag en plade af gangen på nederste rille i 16 min ved 220 grader.


Brug burgerbollerne til hjemmelavede burgere eller til sandwich brød i madpakken.


Kommentarer