Baguette:
600g Vand
30g Gær
950g Hvedemel (12%)
20g Salt.
Bland alle ingredienserne i en røreskål og lad det ælte på røremaskine ved lav hastighed i 20 min. og slut herefter af med et par min. ved høj hastighed.
Tag dejen ud af skålen og virk den op til en halvkugle og lad hæve i 30 min med et klæde over.
Del herefter dejen i 6 lige stor stykker. Rul stykkerne aflange så de er lige så lange som bagepladen. Læg dem herpå og lad hæve under klæde i 90 min. Eller til de har fået dobbelt størrelse.
Bland imens 2 forskellige toppings til baguettene
Krydderblanding:
2 spk. Groft salt
1 tsk. Oregano
1 tsk. Rosmarin
1 tsk. Basilikum
1 tsk. Oliven olie
Chili Blanding:
2 spk. Groft salt
3 tsk. Paprika
1 tsk. Tørret chili
1 tsk. Oliven olie
den tørrede masse skal bruges til pynt på baguettene.
Pensel de hævede baguettes med vand og fordel herefter krydderblanding på 2 af baguettesne, det samme med chili blandingen og på de sidste 2 strøes groft salt.
Bag Baguette på nederste rille i 27 min. ved 220 grader. Hæld et shot vand i bunden af ovnen til damp.
Aioli:
Tag 4 æggeblommer, 2 spk. hvidvins eddike, 2 tsk. sennep, 1 tsk. fint salt og pisk det hele sammen til en ensartet masse.
Tilføj solsikkeolie i en tynd stråle imens der piskes så olien optages i æggeblandingen. tilføj olie indtil massen er hvid og tyk som mayonaise. Der skal bruges ca. 600 ml. olie.
Fordel olien i to skåle.
Hvidløgs Aioli:
0,5 portion mayonaise
2 fed hvidløg.
Hvidløg knuses i mayonaisen og smages til men salt hvis nødvendigt. Ønskes en kraftigere hvidløgssmag tilføjes endnu et fed hvidløg men det burde passe med 2.
Chili Aioli:
0,5 portion mayonaise
1 tsk. tomat puré
1 spk. paprika
1 tsk. tørret chili.
det hele blandes og smages til med ekstra chili efter eget ønske.
Arbejdstiden er minimal i den her opskrift men ventetiden er lang, men værd at vente på.
Kommentarer
Send en kommentar